Fladskærms-boom udleder CO2
4. november, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | Ingen kommentarer »
I disse tider, hvor vi er gået over til digitalt tv-signal og priserne på elektronik generelt falder, vælger rigtig mange mennesker at investere i en eller flere fladskærme. Umiddelbart burde det være godt for miljøet, da en fladskærm bruger mindre strøm end et gammeldags TV. Problemet er bare at mange vælger at købe både 2-3 og måske 4 skærme til hjemmet, hvor de før måske kun havde 2 fjernsyn.
Valgkamp uden valgplakater = mindre CO2
4. november, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 kommentar »Jan Parsberg Madsen, politiker i Ikast-Brande kommune, har vist sig at være en vaske ægte CO2sparer. Han kæmper for tiden med mere end bare det kommende kommunalvalg. Han forsøger nemlig at få sine politiker kolleger til at droppe valgplakaterne. Udover der udledes CO2 ved fremstillingen af plakaterne, bliver der også fældet skove og kørt tusindvis af kilometer i bil under opsætning og nedtagning af plakaterne. Ifølge Jan Parsberg Madsen har valgplakaterne alligevel ingen virkning.
Af samme årsag har Dansk Folkeparti i Lolland Kommune, besluttet ikke at sætte valgplakater op.
Det er et lille skridt på vejen, men trods alt et aktivt tiltag for at mindske CO2-udledningen og forureningen af vores fælles planet.
USA vil opsamle og lagre CO2
13. oktober, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 kommentar »
USA har ifølge deres energiminister, Steven Chu, ønske om at udvikle teknologi til at opsamle og lagre CO2-udledningen fra deres kulkraftværker inden 10 år.
Deres plan er at have 10-12 demonstrationsprojekter klar inden år 2016. Hvis denne tidsplan holder vil USA sandsynligvis være et skridt foran Europa, der til trods for et mål om 10-12 demonstrationsprojekter inden år 2015, ser ud til at få svært ved at holde tidsplanen. Samtidig uddeler EU færre og færre penge til forskningsprojekter.
Klimachef: Spild af tid at reducere CO2-udledning
5. oktober, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 kommentar »Politiken skriver idag om klima-skeptikeren Myron Ebell, der er chef for energi og global opvarmning i den amerikanske tænketank Competitive Enterprise Institute.
Han mener ikke den globale opvarmning har noget på sig, da temperaturen gennem tiden har svinget meget. Selv hvis den globale opvarmning eksisterer vil naturen sagtens kunne klare temperaturstigningerne. Han fremhæver Holland som et eksempel på at et land kan klare sig godt, trods en øget vandstand.
Beløn CO2-sparerne!
17. september, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 kommentar »
Hvis regeringen virkelig ønsker at Danmark skal være et foregangsland, og at danskerne skal være bedre til at udlede mindre CO2, burde den også være langt bedre til at belønne dem der gør en aktiv indsats. Det nytter ikke noget at en miljøvenlig bil koster ligeså meget eller endda mere, end en mere forurenende bil med bedre køreegenskaber.
Verdens største havmøllepark – Horns Rev 2
17. september, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 kommentar »
Torsdag den 17. september 2009, blev verdens største havmøllepark, Horns Rev 2, indviet af Kronprins Frederik. Parkens 91 vindmøller, der hver er 114 meter høje, vil komme til at producere el, der svarer til 200.000 familiers årlige forbrug. Parken ligger ca. 30 kilometer fra den jyske vestkyst, og er ejet af DONG Energy.
Horns Rev 2 er en del af DONG Energys plan om at tredoble deres produktion af grøn, vedvarende energi inden år 2020.
Vask på 30 grader, og spar CO2
12. september, 2009 - Kategori: CO2-tips, Klima & Miljø | Ingen kommentarer »Det danske firma Novozymes står bag en ny hjemmeside – ido30.org, hvis formål er at få hele Europa til at vaske ved 30 grader. Det skulle ifølge Novozymes beregninger kunne spare miljøet for ca. 12 millioner tons CO2 årligt, hvilket svarer til CO2-udledningen fra 3 millioner biler. Man kan bakke op om “I do 30″ ved at tilmelde sig deres facebookside
Global opvarmning værre end antaget
3. september, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | Ingen kommentarer »Den globale opvarmning kan vise sig at være værre end beskrevet i rapporten fra 2007 af FNs klimapanel.
Havene og jordens vegetation kan ikke længere absorbere de samme mængder CO2, så den globale opvarmning kan gå indnu stærkere end før antaget. En lavere absorbation af CO2 vil betyde at CO2-indholdet i atmosfæren vil stige 20- 25 % mod slutningen af dette århundrede.
Ovenstående fremtidsprognose er blevet fremlagt af professorerne Helge Drange og Eystein Jansen, direktør for Bjerknessenteret i Norge (Bjerknes Center for Climate Research), og hovedforfatter til et af kapitlerne i den forrige rapport fra FNs klimapanel. Deres beregninger er baserede på avancerede computermodeller.
Global opvarmning – er løbet kørt?
25. august, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | Ingen kommentarer »
Som overskriften siger – Er den globale opvarmning nået så vidt, at selv om vi stoppede al CO2-udledning øjeblikkeligt, ville vi være nået til et punkt hvor udviklingen ikke stod til at vende?
Skal vi glemme alt om at spare på CO2-udledningen, og i stedet bruge vores ressourcer på andre ting, for uanset hvad vi gør, vil vi stadig opleve de ubehagelige konsekvenser af den globale opvarmning? Er løbet, med andre ord, kørt?
Spar CO2 med en vindmølle på taget
22. august, 2009 - Kategori: CO2-tips, Klima & Miljø | Ingen kommentarer »I politiken kunne man igår læse om firmaet Logik og Co, der netop har fået opsat en vindmølle på taget af deres bygning. Vindmøllen vejer 178 kg, er et par meter høj og kan producere strøm til 2 personers forbrug. Ved behov for flere vindmøller, kan de placeres med 1,5 meters afstand. Prisen pr. vindmølle er omkring 60-70.000 kr.
Det er planen at vindmøllen i nær fremtid skal sendes på markedet, så private og virksomheder kan få deres helt egen vindmølle på taget. Evt. overskydende strøm vil kunne sælges til forsyningsselskaberne.
Som et ekstra plus kan nævnes at vindmøllen skulle være fuldstændig støjfri.

