Økonomisk krise kan gavne miljøet

18. marts, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | Ingen kommentarer »

Det er da lidt ironisk, at man i disse tider, hvor CO2-udledningen er på sit højeste, pludselig falder over en artikel, der fortæller at CO2-udledningen måske vil falde med op til 40-50% i løbet af bare få år. Det var ikke desto mindre hvad Politiken skrev, den 12. marts 2009. Terry Barker, leder af klimacenteret ved Cambridge Universitet, fortæller at p.g.a. den økonomiske krise kan miljøet se frem til en lille pause i CO2-udledningen. 600.000 amerikanere har mistet jobbet på en enkelt måned og Japans eksport er faldet med 43 procent. Fabrikker og virksomheder lukker over hele verden, og forbruget sættes drastisk ned. Hvis den økonomiske krise fortsætter, eller måske endda forværres, kan vi altså se frem til en reduktion i CO2-udledningen med helt op til 50%.

Til sammenligning nævnes det, at under den store depression i 1929-1932 faldt CO2-udledningen med 35 procent.

Skidt for samfundet, men umiddelbart godt for miljøet.

København – verdens første CO2-neutrale hovedstad?

17. marts, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 6 Kommentarer »

Københavns syv borgmestre har idag lanceret en ny og ambitiøs klimaplan, som skal gøre København CO2-neutral i år 2025. Planen indeholder 50 konkrete initiativer, bl.a. satses der stort på et vindmølleprojekt, hvor borgerne skal kunne investere i grøn energi. El-, brintbiler og klimarenoverede skoler er andre fokusområder. Der lægges op til offentlig debat, hvor borgerne meget gerne må komme med ideér og forslag, siger overborgmester Ritt Bjerregaard.

Allerede i år 2015 skal Københavns CO2-udledning være faldet fra nuværende 2.500.000 tons til ca. 2.000.000 tons, svarende til 20%

Planen bliver fremlagt på et pressearrangement senere idag.

Københavns kommunes klimaplan

Regnskovenes betydning for CO2-udledningen

16. marts, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 Kommentar »

Hvert år bliver 2-3% af jordens regnskove fældet. Ofte for at anlægge palmeolieplantager, der bruges til biobrændstof, eller for at sælge træet. Problemet med dette er at regnskovene binder enorme mængder CO2, som de har suget fra jordens atmosfære. En enkelt hektar regnskov binder ca. 100 tons CO2, og hele klodens regnskove vurderes til at lagre over 600 milliarder tons kulstof. Dvs. at jo mindre regnskov der er, jo mere CO2 er der i atmosfæren. Det er det ene problem.

Læs resten af denne artikel »

Hvorfor genbruge glas, dåser og plastic?

16. marts, 2009 - Kategori: CO2-tips, Klima & Miljø | Ingen kommentarer »

Fordi det virkelig er noget der sparer miljøet for rigtig mange kg CO2.

  • Hver gang en aluminiumsdåse bliver bliver smeltet om og genbrugt, koster det kun 5% af den energi det koster at fremstille ny dåse.
  • For hvert kilo aluminium der blever genbrugt, reduceres CO2-udslippet med 9kg.
  • For hvert kilo glas der genbruges, skånes miljøet for 300 gram CO2.
  • For hvert kilo plastic der genbruges, skånes miljøet for 1,5 kg. CO2.

Derfor er det en rigtig god idé at sortere sit affald og aflevere glas, flasker, dåser, papir o.s.v. til genbrug.

Spar på det varme vand

16. marts, 2009 - Kategori: CO2-tips | 1 Kommentar »

De fleste synes det er dejligt med et varmt bad, men desværre koster det varme vand jo mange penge. Udover det, så afgives der også CO2, når vandet skal opvarmes. Du kan spare både penge og CO2, ved at spare på det varme vand.

  • Du kan f.eks. sætte vandsparere på dine vandhaner, så der ikke kommer så meget vand ud. De koster ganske lidt og kan købes i byggemarkeder og mange andre butikker.
  • Du kan også anskaffe dig en sparebruser. Den bruger typisk under 10 liter vand i minuttet, hvorimod en almindelig bruser snildt kan bruge 15-20 liter i minuttet.
  • Skær et par minutter af badetiden – det bliver hurtigt til mange liter vand.
  • Hvis du tager karbad, så tag engang imellem et brusebad i stedet for.
  • Lad ikke vandet løbe når du ikke bruger det.

CO2-venlige biler

16. marts, 2009 - Kategori: CO2-tips, Klima & Miljø | Ingen kommentarer »

CO2-udledningen fra danske biler er steget med 36 procent siden 1990, viser en rapport fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Det svarer til at biltrafikken står for 26% af Danmarks samlede CO2-udledning. Årsagen til denne stigning er, at folk i højere grad tager bilen på arbejde end for nogle år siden.

Læs resten af denne artikel »

Earth Hour – Sluk lyset Danmark

16. marts, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | Ingen kommentarer »

Den 28. marts 2009 fra kl 20:30-21:30, opfordres alle verdens borgere til at slukke for lyset for at vise deres engagement i klimasagen. Meningen er at sende et budskab til verdens ledere om at der skal til at ske noget, hvis miljøet skal reddes. Forhåbentlig bliver der lavet en fornuftig global klimaplan ved klimakonferencen i København 2009

Earth Hour startede i Sydney i 2007, og blev året efter et globalt klimaevent. Over 30% af Københavns befolkning slukkede således lyset ved earth hour 2008.

Det ventes at op mod 1 milliard mennesker verden over deltager i Earth Hour 2009 – 64 lande har foreløbig sagt ja til at deltage.

Læs mere på http://www.earthhour.org/

10 gode CO2-Spareråd

16. marts, 2009 - Kategori: CO2-tips | Ingen kommentarer »
  1. Sluk lyset i de rum du ikke opholder dig i, og skift til sparepærer i de lamper hvor det er muligt.
  2. Tag kortere bade, og køb en vandsparebruser.
  3. Spar på strømmen – sluk computer, printer o.s.v. om natten.
  4. Brug kun sjældent tørretumbler. Tør hellere tøjet i det fri.
  5. Vask på 30 grader – tøjet bliver lige så rent som ved 40 grader.
  6. Skru lidt ned for varmen, og tag en ekstra trøje på.
  7. Spis mindre kød og flere grøntsager.
  8. Tag cykel eller bus i stedet for bil.
  9. Sortér dit affald. Aflever tomme dåser og flasker til genbrug.
  10. Efterisoler dit hus.

Klimakonference 2009

16. marts, 2009 - Kategori: Klima & Miljø | 1 Kommentar »

København er vært ved FN’s klimakonference (COP15), der bliver afholdt
7. til 18. december 2009. Deltagere vil bl.a. være ministre fra 170 lande, repræsentanter fra NGO’er og erhvervslivet. I alt ventes ca. 15.000 deltagere. Hovedtemaet for konferencen er reduktion af de globale drivhusgasudledninger.

17% af Danmarks energi kommer idag fra vedvarende energikilder – vind, vand og sol. Dette skal øges til 20% i år 2011, og ventes at være 30% i år 2020.

På Europæisk plan stammer 8,5% af den samlede energi idag fra vedvarende energi, og målet er 20% i år 2020.